Kultfesten "Høje Stenes" adgangsbilletter

I tilknytning til teaterforestillingen i Vejerslev ses her to små guldgubber

Disse to små uanseelige guldstykker fik vi hånden i skoven ved teaterforestillingen. Man kan næsten ikke se, hvad det er og motivet er utydeligt, Vi skulle passe rigtig godt på dem og flere gange skulle vi tage dem frem igen og se på dem og tænke efter. Vi måtte beholde dem after turen rundt til forskellige pladser. Det skulle vist være kultsteder. Der skete hvert sted noget mystisk og mærkeligt, som man ikke helt kunne forstå.

Ved nærmere eftertanke her dagen efter, skal det sikkert være guldgubber, og google fortæller om rigtig mange fund deraf fra jernalderen. Hvad betød de dengang?  De var tynde , delikate, ikke meget værd, bittesmå, vejede kun 0,1 gram, men guld var højstatus, kun overklassen ejede det. 
Maria Panum Baastrup har en teori, som arkæologerne viser stor interesse. Hun tror at guldgubberne har symbolværdi som en slags adgangsbillet til f. eks. kultfester. Hvis en stormand inviterede til fest, måtte der naturligvis være en identifikation. Nøjagtig som i vore dage ved teaterforestillinger og musikfestivaler.

Foreningsdag i Vejerslev med teaterforestilling

Den 15. juni 2019 var der vandrende teaterforestilling "Høje Stene" i Præsteskoven i Vejerslev.

Her står alle deltagere ved den skibssætning, hvor den døde konge er brændt. Forestillingen foregik i jernalderen, det var en rejse gennem den smukke skov, meget bakket med en rivende strøm i åen. Der var mange vanskelige stier og sjove hytter, hvor skuespillerne udførte mystiske ceremonier og ritualer. En rejse med gummistøvler og regnfrakke i silende regn, men dog på sin vis smuk og tankevækkende. 
Efter forestillingen var der madpakker i det store telt på sportspladsen til alle i foreningen. Tid til hygge og samvær for foreningsmedlemmerne.

Skøn snak og fælles hygge.
Blomster på bordene og store papirsposer med madpakkerne. God snak og grin.
Tusind tak til vores formand Inge Bugge og Henning for at have planlagt denne dag for os alle.


Nyt marked i Thorning på Blichers museum

Et rigtig fint marked, ikke så stort, men overskueligt, så gæsterne havde tid til at lytte til formidling og fortællinger og smage på maden. Vi blev beværtet og bespist af museet, så vi intet manglede.


Marianne passede læderboden og sad i dejlig skygge under de store træer. 


Carsten passede bålstedet og Ejner betjente de spisende gæster.


Jane serverede ostesmagsprøver og solgte fine små keramikkrukker. Hendes ost med hvidløg og brændenælde smager virkelig godt.


Kristian bakkede op om bålstedet og sørgede for rene skåle og smurte lækre brød med lammesteg
Der var også marzipankager og syltede pærer.

Gæsterne spiste under oversejlet, hvor de sad på bløde skind og kunne smøre brødet med smør, sennep og figenrosinpuré

Else Marie passede sin hattesalon og fortalte om sine broderier.