Bededagsferien på marked i Viborg.

Majmarked i Viborg,  27. - 29. april 2018

Så løb det første marked af stablen og vi var godt forberedte til at møde de mange gæster og alle de andre aktører, som også var glade og spændte på dagene i Viborg.
Vi havde 4 telte i vores lejr, madtelt, krotelt, ostebod og salgsbod. Marianne havde en fuld opdateret læderbod og Jane havde smagsprøver og salg af ost i krukker som efter 3 dage var totalt udsolgt.
På andendagen kom Kristian og Else Marie og da var der yderligere en flot sybod med Else Maries meget smukke broderede ting.
I madteltet kogte Ejner suppe på første dag og Inge stegte pølser, tærter og æblepandekager. Carsten var fyrmester alle dage og sørgede for at bålene brændte. På andendagen lavede Michael og Susanne oksegryde med ærtemos og på trejedagen igen en stor portion suppe. Vi fik udsolgt alle dage og var både trætte og tilfredse da vi pakkede teltene sammen på tredjedagen. 


                                               
Der er gang i madproduktionen. Susanne spejder efter kunder, Inge har travlt og Carsten fyrer op under bålfadet.


                                                   Marianne og Ejner tager et lille hvil



                                            Kristian og Else Marie viser middelalderbroderier


                                                          Michael overvåger suppen.

                                     Bededag var ret kold, så Jane formummede sig i flere lag tøj.