Året 2022 er i gang

 Dette års generalforsamling finder sted den 3. april  hos Michael og Susanne.

Vi håber coronatiden er slut, så vi igen kan samles og dyrke vores fælles interesse, middelalderen. Forhåbentlig venter der os igen gode oplevelser i stil med nedenstående fotos.


Der var engang hvor taffelbordene dækkedes


Har vi stadig foreningens banner ?



Nogle drømmer om sjove markedsarrangementer




Andre husker de formidable borddekorationer  i Ulstrup



Det var tider, da Dorthe dirigerede koret.


Tur til Middelaldercentret i Nykøbing Falster er også blandt gode fælles oplevelser.


Hvilke ideer mon formanden har  til det nye år ?





Velkommen til Favrskov Middelalder


Favrskov Middelalder  er en forening, hvor vi dyrker vores fælles interesse i historie og helt særligt i middelalderen.
Gennem en årrække har vi lavet tafler på Ulstrup Slot og i Helligåndshuset i Randers, og sideløbende med det arrangeret ture og deltaget i markeder med vores historiske madbod og medlemmernes håndværk.
Vi har iblandt os både middelalderaktører med egne markedsboder og andre med interesse for middelalderen. Alt sammen i et hyggeligt socialt samvær.
 I dette år - 2021 - holder vi pause med markeder og formidlingsarrangementer. I stedet for arrangerer vi en række ture for interesserede, for nuværende og tidligere medlemmer.
Du kan også kontakte os via vores venneside på Facebook : Favrskov middelalders venner.

Besøg på Middelaldercentret i Nykøbing Falster

Favrskov Middelalders besøg på Middelaldercentret i Nykøbing Falster den 18.- 19. september var en stor succes. Der gik det meste af dagen med at se på alle Centrets seværdigheder. Der var rundvisning, ridderturnering, og gåtur i Griffenholms skov og  Blideaffyring. Madpakken blev spist og der blev kigget ind i mange af husene. 
Der var også fællesspisning om aftenen på Thairestaurant i Maribo. Som sædvanlig rigtig hyggelig.
Søndag gik det hjemad, men dog med et interessant ophold i Vordingborg på Borgmuseet. Vi blev udstyret med en Ipad med mange oplysninger, som vi slet ikke kunne nå at læse, så vi må besøge stedet igen.


Middelaldercentrets blide. Vi så da den blev affyret.


Nogen venter på Bliden.



Der er mange smukke udsigter i Middelaldercentret.
Plantefarveren i arbejde.


Hvad mon vi venter på? Niels har madkurven med.


I Vordingborg krøb nogle af os op i Gåsetårnet. Der var ret mange trapper.



 

 En vellykket udflugt til det vestjyske blev oplevet sidste søndag. 

Vi besøgte Sagaland, en eventyrpark med middelalderligt islæt. Sikke mange finurlige påfund, der kan more alle, især børn. Små hytter med alle de gamle eventyr og H. C. Andersens hus. Heste inde og ude.   Vi så Ole klovne på sine flotte heste. Men vi havde håbet på et større riddershow. Nå, det var sidste åbningsdag. Den park er absolut et besøg værd. Småbørnsfamilier kan bruge en hel dag der. De mange gamle spil kan også fornøje voksne. 

Bagefter udvidede vi udflugten til Kaj Munks Præstegård. Det var en god beslutning, for der var meget at se og husly for bygerne. Et fint lille museum med et godt indtryk af Kaj Munks liv.


Dagen sluttede i Ringkøbing med aftensmad på Restorante Pizzeria Italia.  Dejlig mad og hyggeligt samvær.
Vi kom gennem adskillige forskellige vestjyske landskaber. Store hedestrækninger med violet lyng, store plantager, øde hedegårde, små landsbyer og klitlandskaber med høje sandbjerge.


Foreningsudflugt til Sagaland

 Næste søndag, den 8. august har Favrskov Middelalderforening en lille udflugt for medlemmer og andre interesserede til Sagaland i Vestjylland. En eventyrpark på en gammel klitgård ved Staby, Ulfborg.

Ridder Ole
Ridder Saga

Her huserer hestefolket fra Viborg med shows og en masse finurlige oplevelser både for voksne og børn. Det bliver interessant at se, hvad de har fundet på. Vi glæder os til gensyn med andre medlemmer, men tidligere medlemmer og andre interesserede er også velkommen til at deltage. Foreningen betaler entreen og folk bedes selv tage madpakke eller madkurv med. Der kan købes is, kaffe, kage og pandekager i parken.  Mød op ved indgangen kl. 11.00 . Parken lukker kl. 16.00.

Adressen er : Sagaland, Stabyvej 82, 6990 Ulfborg.

Se evt. www.sagaland.dk



 

Indeværende år 2021

 



Foreningens logo og banner

Et nyt middelalderår er nu indledt. Generalforsamlingen den 5. juni på Brogården i Hinnerup er overstået. Vi er nu en lille solid forening med nye horisonter. Der bliver arbejdet på nye arrangementer og spændende ture til historiske steder. Der er stadig muligheder for at optage nye medlemmer.

Nyt middelalderår 2020

2020 bliver et særligt middelalderår. Vi planlagde mange arrangementer på vores medlemsmøde den 29. februar. Nu ved vi ikke hvad det bliver til. Coronakrisen lukker også ned for vores arrangementer.
På generalforsamlingen blev der valgt en ny bestyrelse. Karin Wraa fortsætter som sekretær, det gør hun godt. Ny formand er Michael Jørgensen, det har han prøvet før. Ny kasserer er Kristian Vestergaard, en stor udfordring, men han skal nok klare det, han er vedholdende og i gang med at sætte sig ind i forholdene. Suppleant forbliver Susanne Østergaard.

Vi planlagde at besøge Ålborgs historiske museums udstilling om Grevens Fejde og høre Susanne fortælle om sit arbejde som gravende arkæolog og specialist i knogler.
Det er imidlertid udsat til senere.
28. april planlagde vi et medlemsmøde, men nu må vi se om, vi kan mødes til den tid.
30. og 31. maj vil nogle få af os deltage i middelaldermarkedet i Thorning, men det er jo også uvist om det bliver til noget.
Vi vil desuden gerne besøge Danehof i Nyborg 3. - 5. juli. Vi påtænker at tage en dag som sightseeing, men også uvist på nuværende tidspunkt.
Derimod håber vi virkelig at kunne arrangere et lille foreningsmarked i Hevring på Djursland engang i august måned. Derom nærmere.
5. -6. september vil vi gerne på foreningsudflugt til Middelaldercentret i Nykøbingfalster.
Den 1. november holder vi det traditionelle evalueringsmøde, hvor vi diskuterer årets arrangementer.

Sådan hyggelige fællesarrangementer kommer vi nok til at savne i år.