Foreningsdag i Vejerslev med teaterforestilling

Den 15. juni 2019 var der vandrende teaterforestilling "Høje Stene" i Præsteskoven i Vejerslev.

Her står alle deltagere ved den skibssætning, hvor den døde konge er brændt. Forestillingen foregik i jernalderen, det var en rejse gennem den smukke skov, meget bakket med en rivende strøm i åen. Der var mange vanskelige stier og sjove hytter, hvor skuespillerne udførte mystiske ceremonier og ritualer. En rejse med gummistøvler og regnfrakke i silende regn, men dog på sin vis smuk og tankevækkende. 
Efter forestillingen var der madpakker i det store telt på sportspladsen til alle i foreningen. Tid til hygge og samvær for foreningsmedlemmerne.

Skøn snak og fælles hygge.
Blomster på bordene og store papirsposer med madpakkerne. God snak og grin.
Tusind tak til vores formand Inge Bugge og Henning for at have planlagt denne dag for os alle.